Turtelduoen alias Karina & Mik
Velkommen til TurtelDuoen’s univers anno 2012 / 2018
Vi er 2 mennesker, som mødte hinanden gennem musikken. Nu bor vi sammen, i en lille by på Fyn, nærmere betegnet Søllested tæt ved Glamsbjerg og optræder sammen i TurtelDuoen.
TurtelDuoen blev skabt ved, at sætte Karina-Musik, som blandt andet er kendt fra Dansktoppen på DR, samt en del andre radiostationer rundt i landet, sammen med Miks Musik, måske bedre kendt fra Mik&Pylle eller ”de4esser”. To professionelle musikere, som på hver sin måde kan skabe en fest og en stemning så festen med garanti bliver en succes.
Men sammen er ”næsten” alt muligt, eller var..
Tidligere spillede vi sammen til alle slags fester, men som tiden er gået og tingenes tilstand har ændret sig, har vi i TurtelDuoen valgt, kun at spille til seniorarrangementer af kort varighed.
Dvs. fx. plejehjemsjobs, syng med arrangementer, korte danseaftener.
Ring endelig for mere information
Vi træffes på tlf. 40 84 36 35 og på mail. Klik Her
Her er blevet taget et billede til et ældre arrangement. Jakken ér røget og sveden ér tørret af panden. Men før det, så vi meget godt ud 🙂
Sept. 21
Lidt om Karina
Jeg har hele mit liv elsket musik og sang. Da jeg var 9 år fik jeg mit første keyboard, og hårbørsten blev skiftet ud med en mikrofon. Jeg gik en sæson på musik-skole og lærte lidt noder.
At optræde med sang kastede jeg mig ud i senere og optrådte bl.a. i det lokale børnemelodigrandprix, som jeg vandt 3 år i træk. Senere begyndte jeg at spille gratis til små arrangementer såsom sommerfester og så tog det virkelig fat. Jeg fik en masse kontakter bl.a. foreninger, div. hoteller, private personer og firmaer. Det mindste selskab jeg har spillet for, var på 11 personer – og det største var for godt 2000 personer. Men store som små selskaber, alle har de hver sin charme og betydning for mig.
I 2008 udgav jeg min første CD. Flere af numrene lå på dansktoplister rundt om i landet. Et enkelt nummer formåede at blive det 5. mest spillede nummer på den svenske netradio.
Jeg fik blod på tanden og udgav en single-cd med 2 HELT nye numre og sangen ”Mange flotte stjerner” lå samtlige 15 uger på DR´s dansktopliste med højeste placering som nr. 2. Den anden sang ”Al den snak” blev nr. 3 på Sveriges topliste og begge numre strøg flere steder i Danmark til tops på diverse lister. Heriblandt også på Dansktopscenens som nr. 1.
Vil du gerne læse mere om Karina-Musik, kan du klikke videre her, og besøge Karinas gamle hjemme side. Det er en spændede side, med alt fra hende dage som solomusiker og hendes store bedrifter. Klik her.
Lidt om Michael
Jeg er født og opvokset i Fredericia.
Jeg bor på en gård uden for byen med min forlovede Karina.
Min ”karriere” startede vel den dag, jeg kom hjem og mine forældre havde lejet et el-orgel til mig. Ca. 2 år senere spillede jeg nogle stykker til min egen konfirmation.
Jeg har været udøvende musiker, stort set lige siden og har spillet i flere forskellige sammenhænge i
løbet af min knap 35 årige “karriere”.
Jeg var så heldig, at være med i opsvinget, da dansktop musikken var på sit højeste i 90erne. I flere uger lå jeg sammen med min makker Pylle, i duoen ”Mik & Pylle”, på DR’s dansktop og havde optrædender i DR-TV og på en del af de lokale TV stationer rundt om i landet.
Vores største hit var ”Floden” som lå 22 uger på dansktoppen hvoraf de 7 uger var på 1. pladsen. Derefter kom CD’en ”Den lille havn” hvor flere af numrene hittede, bl.a. ”Min hvide orkidé”.